Artikel - Taske til hospitalet

Guide til tasken til hospitalet

Det kan være hårdt at skulle pakke tasken til hospitalet.

Der følger mange spørgsmål med. Hvornår skal den pakkes? Pakker man for lidt eller for meget? Hvad er et must og hvad kan undværes?

En god idé er at pakke tasken i god tid, eventuelt allerede når du er rundet uge 30. Du ved aldrig hvornår du går i fødsel og det er rart at have forberedt så meget som muligt.

Hvornår man pakker for meget eller for lidt og hvad der er et must er jo meget individuelt og det er derfor vigtigt at følge sin egen mavefornemmelse.  

Vores liste er meget bred og indeholder alt det som kan medbringes til fødslen. Den er tænkt som et inspirerende værktøj. Kig den igennem og vælg de ting ud som er vigtige at have med for dig.

Især under ”toilettaske og pleje” er der stor forskel på hvad der er vigtigt fra person til person.

Listen er delt op i Generelt, Mor, Far og søskende, Baby, Papirer, Det bør du undersøge/spørge om og No go.

Brug den til at planlægge din egen taske med det som du selv har brug for.

 

Generelt

  • Elektronik og tilbehør.Småpenge til automater.
    • Mobil og oplader.
    • Telefonliste eventuelt i prioriteret rækkefølge efter hvem der først skal have den fantastiske nyhed (Du kan komme på en afdeling hvor din telefon ikke må være tændt så det er en god idé at have en liste med telefonnumre).
    • Bærbar computer/tablet. (Det kan både være til underholdning til større søskende men også afslapning med en god film hvis baby sover eller andet).
    • Kamera/videokamera.
    • Hukommelseskort til kamera, evt. ekstra kort.
    • Batteri til kamera, evt. ekstra.
    • Oplader til kamera/videokamera.
  • Tidsfordriv
    • Papir/dagbog eller lignende. (For mange er det også rart at få skrevet oplevelserne ned for at bearbejde dem).
    • Kryds og tværs/sudoku.
    • Bøger og blade. 

Mor

  • Læsestof
  • Snacks, (frugt, chokolade, slik, druesukker, kiks, bolsjer).
  • Sodavand eller andet at drikke.
  • Mad/madpakke. Der kan nogle gange gå længe efter fødslen før du kan få noget at spise, især hvis du føder aften/nat. Gerne noget der giver dig hurtig energi.
  • Musik (til afstresning under fødslen).
  • Drikkedunk eller vandflaske (med suttetud eller sugerør).
  • Ammepude (er både god til aflastning under og efter fødslen) (alternativt kan en hynde, f.eks. fra en sofa, bruges).
  • Egen pude.
  • Tøj (Behageligt tøj/løstsiddende. Gerne 1-2 størrelser over det du brugte inden graviditeten. Der går lidt før din mave forsvinder). Husk især med bluser og bh’er at have ekstra hvis baby gylper eller der løber mælk ud.
    • Bukser.
    • Bluser/ammetoppe (Husk at tænke på at de skal være amme venlige eventuelt med knapper så de er lette at åbne når du skal amme).
    • Badekåbe/morgenkåbe.
    • Strømper/sokker (gerne tykke).
    • Lette sko/sutsko/hjemmesko/klip klappere.
    • 3-5 par trusser (du kan muligvis også låne på hospitalet til du skal hjem).
    • Amme-bh (husk at købe en størrelse eller to større end du normalt bruger) alternativt behagelig sports-bh.
    • Nattøj/pyjamas.
    • Trusser (ikke g-streng. Det er ikke unormalt at du bløder en del og skal bruge nogle ret store bind).
    • Evt. en tynd cardigan.
  • Toilettaske og pleje
    • Læbepomade eller vaseline (Du får nemt ekstremt tørre læber under fødslen).
    • Tandbørste.
    • Tandpasta.
    • Tandtråd.
    • Bodylotion, fugtighedscreme og hvad du ellers bruger af creme.
    • Body shampoo eller sæbe.
    • Hårshampoo.
    • Balsam.
    • Badesvamp (hvis du er vant til at bruge det).
    • Deodorant, eventuelt uden parfume af hensyn til baby.
    • Hårelastik.
    • Hårnåle.
    • Hårbørste.
    • Kam.
    • Spænder.
    • Hårelastikker.
    • Ansigtscreme.
    • Makeup (alt efter hvad du bruger).
    • Neglesaks.
    • Neglefil.
    • Hygiejnebind (tena bind og almindelige) da du kan bløde en del efter fødslen.
    • En rulle blødt toiletpapir (hospitalets føles som sandpapir, når du lige har født).
    • Badehåndklæder.
    • Brystvortecreme (uundværlig til ømme brystvorter, nogle gange har hospitalet mini prøvepakker men spørg eller tag selv med. Det er uundværligt efter fødslen).
    • Ammeindlæg (gerne i uld eller silke, da de ikke klæber til ømme brystvorter).
    • Briller, kontaktlinser og eventuelt væske til dem.
    • Daglig medicin, smertestillende, kvalmestillende. Husk altid at spørge læge eller jordemoder selv vedrørende daglig medicin af hensyn til babys sikkerhed.

Far (og søskende)

  • TøjMad og drikke (en køletaske med mad, eller en gammeldags madpakke).Gave til mindre søskende så de ikke føler sig glemt når baby får så meget af opmærksomheden.
    • Ekstra t-shirt
    • Undertøj
    • Sokker.
  • Noget som søskende kan beskæftige sig med (bøger, blade, papir og farveblyanter, lidt legetøj eller andet så de ikke bliver tålmodige i ventetiden.  
  • Penge/dankort til f.eks. at købe mad til resten af familien.

Baby

  • Babydyne + 2 betræk
  • Babytæppe (Det er godt at kunne pakke baby ind. Det giver tryghed og gør det ofte nemmere at få baby til at slappe af).
  • Babytøj i forskellige størrelser (50/56 er de mest normale). Beregn 2-3 sæt pr. dag. Vælg neutralt tøj hvis du ikke er sikker på kønnet. Vær opmærksom på årstiden.Stofbleer. Dem kan man ikke få for mange af og de er gode til et utal af formål. Både som underlag, til gylp m.m.
    • Body’er/undertøj (evt. uld hvis det er i de kolde måneder)
    • Heldragter
    • Strømper (str. 13/15)
    • Jakke eller køredragt/sleepsuit til hjemturen
    • Bluse
    • Bukser
    • Strømpebukser
    • Strømper
    • Sparkedragt
    • Overall
    • Hue
    • Jakke
    • Flyverdragt
  • Vådservietter.
  • Autostol til hjemturen. Selv hvis I skal med Taxa er der god chance for at I selv skal have autostol med.
  • Alternativt autolift, men husk den skal være autogodkendt. Det er både farligt og ulovligt at køre med sin baby i en lift der ikke er autogodkendt.
  • Sut. (Det anbefales ikke at bruge sut før amningen er stabil, men din baby kan have så stort et suttebehov at det kan være nødvendigt).
  • Sutteflaske (hvis du af en eller anden grund ikke kan amme)
  • Gave til baby (f.eks. en bamse).
  • Musik eventuelt i form af et stykke legetøj med ”blød” musik.

Papirer

  • Fødselsanmeldelse (Barnet skal registreres senest 14 hverdage efter fødslen. Hvis du føder på hospitalet sørger jordemoderen for personnummer og registrering, men hvis du føder hjemme skal forældrene anmelde fødslen. Anmeldelsen skal sendes til morens bopælssogn eller i Sønderjylland til kommunen.
  • Ansvars og omsorgserklæring før fødsel/Faderskabserklæring (kan også udfyldes efter hjemkomst men skal være udfyldt maks. 14 dage efter fødsel). Faderskabserklæringen skal kun udfyldes hvis I ikke er gift.
  • Vandrejournal.
  • Sygesikringsbevis.
  • Papirer vedr. din graviditet eller amning hvis der er specielle forhold.
  • Papirer du har fået af din jordemoder.
  • Ønskeliste for fødslen. (Når fødslen endelig kommer så er det en rigtig god ting at man i forvejen har overvejet om man f.eks. gerne vil føde i vand, eller om der er en eller anden speciel stilling man godt vil føde i. Det kan også være specielle former for smertelindring. Skriv det ned og tag det med sammen med dine andre papirer).

Saml eventuelt alle papirer i kuverten med vandrejournalen. Så er de samlet og der er styr på det.

Det bør du undersøge/spørge om.

  • Tilbyder hospitalet mad til faren? Mod betaling eller gratis? Det er meget forskelligt om far kan få mad på hospitalet og om det er for egen betaling.
  • Har Hospitalet prøver med brystvortecreme? Ellers er det et must at du selv tager det med.
  • Har hospitalet badehåndklæder? Nogle steder er der kun ret små håndklæder som ikke kan nå hele vejen rundt.
  • Hvad tilbyder hospitalet af mad både til dig, babys far og eventuelt søskende.
  • De fleste hospitaler har isbind men du skal selv bede om dem.

No go

  • Det frarådes at drikke juice eller mælkeprodukter, da disse kan medføre kvalme.
  • Tamponer
  • G-streng
  • Smykker
  • For mange kontanter.

 

Brug listen som værktøj, print eventuelt listen og streg det ud som du ikke føler du har brug for.

Venlig hilsen 

Bibiworld

Skrevet af: Kristian Osbæck